Sådan får du styr på privatøkonomien

Det kan være svært at få økonomien til at balancere, så udgifterne ikke bliver højere end dine indtægter. Der er hver måned en masse regninger og udgifter, der skal betales, hvilket kan gøre det svært at spare op. Faktum er dog, at du behøver en opsparing til uforudsete udgifter. Det kan f.eks. være en uventet stor varmeregning eller en tandlægeregning, der meget abrupt dumper ind af døren. I sådanne tilfælde bør du ikke gå ud og låne penge, da der er flere omkostninger forbundet med dette. Træk i stedet for på din opsparing. Typisk anbefaler jeg, at du har en opsparing på 2 eller 3 gange din månedsløn efter skat. Hvis du har udbetalt 14.000 kr. om måneden, så bør du have en opsparing på minimum 25.000 kr., som du kan trække på, hvis der skulle være uforudsete udgifter.

Hav styr på dit budget

Du skal have styr på din husstands budget. Et privatbudget er en fortegnelse over alle dine indtægter, udgifter og gældsposter. Den er inddelt i kategorier som hus & have, husholdning, transport, forsikringer mm., og alle dine udgifter fremgår så under hver enkelt kategori. Mht. din indtjening, så skal indtægter som boligstøtte, børnebidrag, feriepenge mm., naturligvis også fremgå. I dit privatbudget skal du også notere de udgifter, du måtte have til afbetaling af dine gældsposter. Dette tal noterer du under udgifter. Når du har et samlet overblik over dine indtægter og udgifter, kan du finde dit rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet er de penge, du har til rådighed hver måned, efter at alle dine udgifter er blevet betalt, og du har lagt lidt til side til din opsparing. Dit rådighedsbeløb kan du bruge, som du har lyst til. Du kan bruge det på fornøjelser, impulskøb eller modetøj. Hvis dit rådighedsbeløb er højt, foreslår jeg, at du opjusterer beløb, som du afdrager på dine lån. Ved at afbetale med et højere beløb, får du hurtigere gælden ud af verden, og du mindsker de udgifter, der måtte være til renter og gebyrer.

Husk at revidere dit budget løbende, når din situation ændrer sig. Hav dit budget liggende i et excel ark på din computer, og gør det til en vane at opdatere det engang i kvartalet.

Skriv et svar